Se hvad, der har betydning for din arbejdsskadesag, hvordan den behandles og dine klagemuligheder.
+1.000 sager
hvert eneste år
+50 mio. kr.
erstatninger til vores kunder hvert år
+250
løbende retsager
+30 års
erfaring med erstatningssager
Vi vender tilbage inden for 48 timer
+1.000 sager
hvert eneste år
+50 mio. kr.
i erstatninger til vores kunder hvert år
+250
løbende retsager
+30 års
erfaring med erstatningssager
Arbejdsskader er personskader, som indtræder på arbejdet – definitionen af en arbejdsskade er, at personskaden indtræder på arbejdspladsen. Man er altid berettiget til erstatning, også selvom man selv er skyld i ulykken, eller der ikke er noget at bebrejde arbejdsgiveren.
Arbejdsgiveren har en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som betaler erstatning til medarbejdere, som kommer til skade på arbejdet.
Bliver man syg på arbejde, fordi man har været udsat for påvirkninger, som indebærer at man pådrager sig sygdom, f.eks. forgiftning, støj, eller andre påvirkninger, så har man også i nogle situationer mulighed for, at få erstattet den personskade, der opstår i forbindelse hermed, som en erhvervssygdom.
Som udgangspunkt dækker arbejdsskadesikringsloven skader som opstår i Danmark, eller som opstår i tjeneste for en dansk virksomhed.
Det er vigtigt, at den personskade, der tilstøder en på arbejde, bliver anmeldt som en arbejdsskade. Arbejdsgiveren har pligt til, at anmelde skaden. Hvis han ikke gør det, har man selv mulighed for, at foretage en anmeldelse til Arbejdsmarkedets erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen)
Vær opmærksom på, at arbejdsskaden skal anmeldes inden for et år, ellers risikerer man, at den ikke bliver anerkendt, fordi den er for sent anmeldt.
Alle arbejdsskader behandles af Arbejdsmarkedets erhvervssikring, som er en offentlig instans med ansatte sagsbehandlere og tilknyttede lægekonsulenter. Arbejdsmarkedets erhvervssikring tager stilling til i hvilket omfang, man har pådraget sig varige skader (mén), og i hvilket omfang der måtte være tale om erhvervsevnetab (løntab/mistet erhvervsevne).
Arbejdsmarkedets erhvervssikring er neutral – de skal ikke udbetale erstatningen – erstatningen udbetales af arbejdsgiverens forsikringsselskab (hans lovpligtige arbejdsskadeforsikring).
I forbindelse med behandlingen af sagen hos Arbejdsmarkedets erhvervssikring er det vigtigt, at man får gjort opmærksom på de skader og de arbejdsmæssige forhold, som har relevans for behandlingen af ens arbejdsskade – derfor kan det være af stor betydning, at man har en rådgiver som hjælper en med, at få udfyldt de forskellige skemaer og får gjort de rigtige bemærkninger til Arbejdsmarkedets erhvervssikring således, at der ikke er noget som går tabt, i forhold til vurderingen af ens arbejdsskadesag.
Er du i tvivl om noget i forhold til din arbejdsskade, eller har du spørgsmål til din arbejdsskadesag, er du altid velkommen til at kontakte os – det koster ikke noget.
Arbejdsskader starter med, at man anmelder skaden enten til arbejdsgiveren arbejdsskadeforsikringsselskab, eller direkte til Arbejdsmarkedets erhvervssikring.
Anmeldelsen skal helst ske så hurtig som muligt, så der ikke opstår huller (mistanke) om at den skade man har pådraget sig, skyldes noget andet. Går der for lang tid mellem ulykken og skadesanmeldelsen, oplever man nogle gange, at man ikke får anerkendt sin arbejdsskade, fordi det lægges til grund, at skaden er opstået som følge af andre omstændigheder, end det man hævder skete på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt hurtigt, at få anmeldt sin arbejdsskade.
Anmeldelsen kan man selv foretage til Arbejdsmarkedets erhvervssikring eller man kan bede sin arbejdsgiver om, at anmelde skaden (arbejdsgiveren har pligt hertil). Arbejdsgiveren vil typisk anmelde skaden til sin arbejdsskadeforsikringsselskab, som foretager den indledende behandling af skaden.
Opstår der varig skade, videresender arbejdsskadeforsikringsselskabet sagen til Arbejdsmarkedets erhvervssikring efter en periode, som kan vare op til et halvt år.
Det er vigtigt at man selv undersøger og kontroller at arbejdsskaden er anmeldt – er vi med på sagen som rådgiver, kontroller vi altid at sagen er blevet anmeldt, og vi sørger for at de relevante oplysninger fremsendes til arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets erhvervssikring.
Arbejdermarkeds erhvervssikring behandler sagen, og træffer afgørelser om mén og erhvervsevnetab.
Det første man tager stilling til, det er om skaden og ulykken kan anerkendes som en arbejdsskade. Derefter tager man stilling til om der er opstået helbredsmæssige gener, som berettiger til erstatning/godtgørelse. Er der varige gener så får man udmålt en méngrad, som ligger til grund for udbetaling af méngodtgørelsen. Typisk tager man stilling til méngraden efter ca. 1- 1 ½ år.
Er der derefter yderligere erhvervsevnetabserstatning tages der stilling hertil efter ca. 2-3 år.
I første omgang kan der være taget stilling til en løbende ydelse, hvis det er således at ens erhvervsmæssige situation ikke er afklaret efter 2-3 år. Arbejdsmarkedets erhvervssikring træffer altid midlertidig afgørelser i arbejdsskadesager, indtil der er truffet endelig afgørelser om hvor man skal placeres på arbejdsmarkedet.
Kommunalt kan man blive afklaret efter 2-3 år typisk, og man kan blive omskolet, man kan komme i flexjob eller, hvis man er kommet svært til skade, kan man blive tilkendt førtidspension. Alt dette har selvfølgelig betydning for størrelsen af ens erhvervsevnetab, og det er vigtigt i sager med erhvervsevnetab, at man har en rådgiver til, at bistå sig og rådgive sig under dette forløb, både i forhold til det erhvervsmæssige afklaringsforløb der foregår i kommunen og i forhold til Arbejdsmarkedserhvervssikring, så man får meddelt alle relevante oplysninger til Arbejdsmarkedets erhvervssikring, så de kan træffe den rigtige afgørelse.
Har du en arbejdsskadesag skal du være opmærksom på, at der er enkelte erstatningsposter som ikke dækkes i en arbejdsskadesag. F.eks. får du ikke tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte godtgørelse i en arbejdsskadesag, med mindre du har en modpart, som er erstatningsansvarlig for din skade.
Når vi behandler sagerne på vores kontor, vurder vi, om der er erstatningsansvar, og om du har krav på den supplerende erstatning, i form af tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte godtgørelse og eventuelt yderligere erhvervsevnetabserstatning.
For at der forligger et ansvar for arbejdsgiver, eller en tredje part f.eks. en bilist som har kørt en ned i arbejdstiden; så er det nødvendigt at man får fastslået dette ansvar, ved at kontakte denne tredje person eller arbejdsgiveren om det juridiske ansvar.
Arbejdsgiveren kan være erstatningsansvarlig fordi han ikke har overholdt de arbejdsmiljøretlige regler, og har ladet arbejde udføre på en måde, som er ansvarspådragende for ham – f.eks. kan man forstille sig en person som har arbejdet på et tag, som falder ned fra taget uden, at være forsvarligt og fornøden sikret. Faldulykker – en sådan situation vil altid være arbejdsgiverens ansvar, og der skal rejses et supplerende krav mod arbejdsgiveren, samtidig med at arbejdsskaden verserer.
Alt dette hjælper vi med i forbindelse med vores rådgivning i arbejdsskadesager. Vi hjælper dig med at få den erstatning du har krav på!
Er man utilfreds med afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, kan man klage til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen er den højeste offentlige instans inden for området, og deres afgørelse kan alene prøves ved domstolene.
I Jensen Advokatfirma har vi en meget stor erfaring med arbejdsskadesager. Vi har behandlet arbejdsskadesager, i de sidste 20 år, og vi kender således sagsgangen og de regler, som er gældende på området.
I en arbejdsskadesag kan man få udbetalt følgende erstatning:
Som nævnt ovenfor kan der forekomme difference krav, hvis der er erstatningsansvar for arbejdsgiveren eller en tredje part, og i så fald kan man kræve følgende beløb erstattet som differenceerstatninger:
Hvis du er i tvivl om hvorvidt du har krav på differenceerstatning eller har spørgsmål til din arbejdsskadesag må du gerne spørge os – Vi behandler din forespørgsel uforpligtende.
Er der erstatningsansvar for en tredjepart eller arbejdsgiver, kan du kræve tabt arbejdsfortjeneste, hvilket vil sige at du vil få dækket dit løntab. Hvis du overgår fra almindelig løn til sygedagpenge, eller andre offentlige ydelser, vil der som regel være et tab. Den difference der er mellem din tidligere løn og de ydelser du får imens du er sygemeldt, udgør tabt arbejdsfortjeneste.
Som udgangspunkt betales der ikke tabt arbejdsfortjeneste i en arbejdsskadesag, men nogle gange kan man få udbetalt en løbende ydelse, også selv om der ikke er en erstatningsansvarlig modpart – det kræver at man retter krav mod Arbejdsmarkedets erhvervssikring i arbejdsskadesagen, og gør opmærksom på at der er et løntab.
Man har krav på erhvervsevnetabserstatning i en arbejdsskadesag, hvis man har mistet evnen til at tjene den samme løn, som man kunne før arbejdsskaden.
Ved en permanent og varig nedsat løn, har man krav på erhvervsevnetabserstatning.
Erhvervsevnetabserstatningen skal dække det løntab man har fra man får udbetalt erstatningen, og indtil man ville være gået på pension. Der vil således være tale om ganske betydelige beløb – ofte million erstatninger, hvis der er tale om alvorlige skader. Det er således vigtigt, at få opgjort erhvervsevnetabserstatningen korrekt, og få medtaget alle de poster, som man skal have medtaget når der foretages beregning af erhvervsevnetabserstatning, og også af erhvervsevnetabs procenten.
Vi har stor erfaring i rådgivning om arbejdsskadeerstatninger, og du kontakter os blot uforpligtende, hvis du har spørgsmål.
Varigt mén er den erstatning man får udbetalt, hvis man har pådraget sig varige helbredsmæssige gener.
F.eks. kan man have mistet synet på det ene øje, fordi man har fået noget i øjet i arbejdstiden, og der er derfor tale om en arbejdsskade. Mister man synet på det ene øje, kan man slå det op i mén tabellen, som man kan google sig frem til på Arbejdsmarkedets erhvervssikrings hjemmeside – i mén tabellen fremgår det, at ménet for mistet syn på det ene øje andrager 20%.
Når man kender procentsatsen, og har fastsat méngraden, kan man regne sig frem til erstatningen – man får ca. 9000 kr. pr mén procent, hvilket betyder at man får udbetalt ca. 180.000 kr. hvis man mister synet på det ene øje ( 20% x 5000 kr.)
Méngraden er også afgørende for de udbetalinger, man har krav på hvis man har en privat ulykkesforsikring. Den private ulykkesforsikring udbetaler i forhold til samme méngrad som i arbejdsskadesagen (det er det alt overvejene udgangspunkt).
Har man en privat ulykkesforsikring har man krav på mén godtgørelse, både fra sin private ulykkesforsikring og i arbejdsskadesagen.
Svie og Smerte godtgørelse udbetales hvis der er en erstatningsansvarlig skadevolder.
Svie og smerte godtgørelse udbetales med ca. 210 kr. pr dag og udgør maksimalt ca. 80.000 kr.
Er man sygemeldt, og har man helbredsmæssige gener fra en ulykke, hvor der er en erstatningsansvarlig modpart, så er der krav på svie og smerte godtgørelse ca. et år, forudsat man er sygemeldt.
Har du været udsat for en arbejdsskade anbefaler vi altid, at du får en som har forstand på arbejdsskadesager til, at rådgive dig.
Det er altid vigtigt, at sikre sig bevismæssigt, og få alt skrevet ned som har relevans i forhold til din arbejdsskade, og den skade du har været udsat for.
Det er vigtigt at der står det rigtige i de journaler, som udarbejdes når du er på hospitalet og hos egen læge, fordi det er din dokumentation for at du er syg.
Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale om din erstatningssag. Det koster ikke noget.
Vi ved det godt! Mange er lidt betænkelige ved at kontakte et advokatfirma, for hvad nu med prisen? Hos os kan du være helt rolig!